---
title: "Brug af billeder og videoer"
date: "2026-07-07"
created: "2026-07-07"
---

[Hjem](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/)

                    [Organisation og Personale](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/organisation-og-personale)

                [Brug af billeder og videoer](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/organisation-og-personale/brug-af-billeder-og-videoer)



# Brug af billeder og videoer

Silkeborg Kommune passer godt på dine oplysninger

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig.

Vi har ikke mulighed for at iagttage oplysningspligten direkte over for dig, da vi enten ikke kender din identitet, eller da det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats.

Derfor beskriver vi i det følgende, hvordan vi generelt behandler personoplysninger i form af billeder og videoer på kommunens hjemmeside og sociale medier.

Denne information er alene til din orientering. Du behøver derfor ikke foretage dig noget, og du mister ingen rettigheder ved ikke at læse orienteringen.

## Silkeborg Kommune er dataansvarlig

Silkeborg Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Silkeborg Kommunes hovedadresse er:

 Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf. 89 70 10 00.

## Formål, retsgrundlag og typer af personoplysninger

### Formålet med at vi behandler dine personoplysninger

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at give borgere, forældre, pårørende, virksomheder og andre et indblik i kommunens arbejde og dagligdag for at skabe åbenhed og gennemsigtighed.

Vi behandler derfor dine personoplysninger for at udføre den nødvendige sagsbehandling og proces for at opfylde behandlingsformålet.

### Hvilke personoplysninger behandler vi om dig

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig

- Almindelige personoplysninger i form af et eller flere billeder eller videoklip af dig.
- Følsomme personoplysninger, hvis billedet eller videoklippet indeholder oplysninger om dine helbredsforhold.

Vi følger Datatilsynets anbefalinger om beskyttelse af persondata i forbindelse med anvendelse af fotos og video.

Vi er opmærksomme på, at vi ikke viser billeder og videooptagelser, der kan virke krænkende, og vi er særligt påpasselige med at bruge billeder og videooptagelser af børn, sårbare borgere og ældre.

### Hvor har vi dine personoplysninger fra

Vi har dine personoplysninger, fordi vi har taget et billede eller lavet en videooptagelse til et arrangement, en begivenhed, et event mv., hvor du har været til stede.

### Lovgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger efter følgende regler:

#### Almindelige personoplysninger

- databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e.

#### Følsomme personoplysninger

- databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 2, litra f.

## Modtagere af dine personoplysninger

### Hvem kan vi dele dine personoplysninger med

Vi offentliggør billeder og videoklip på vores hjemmeside og sociale medier. Det betyder, at dine personoplysninger bliver tilgængelige for offentligheden og kan ses af en ukendt kreds af personer.

Vi overlader desuden dine personoplysninger til de databehandlere, vi anvender til at behandle dine personoplysninger. De behandler data i overensstemmelse med de aftaler, vi har indgået med dem, som blandt andet fastlægger, at de kun må behandle personoplysningerne i overensstemmelse med vores instruktioner.

### Vi kan overføre dine personoplysninger til tredjelande

Sikker behandling af dine personoplysninger er en vigtig del af Silkeborg Kommunes arbejde.

Vi kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS. Det drejer sig om virksomheder, som er beliggende i USA. Vi kan oplyse, at Kommissionen har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i forhold til overførelse af personoplysninger til USA.

I den forbindelse er vi kontinuerligt opmærksomme på at iværksætte tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for så vidt muligt at sikre, at beskyttelsesniveauet omkring dine personoplysninger er tilstrækkelig højt.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

## Opbevaring af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at udføre kommunens opgaver, eller vi er forpligtet til det efter lovgivningen.

Vi opbevarer kun dine personoplysninger i en begrænset periode.

Billeder eller videooptagelser, der bruges til at give et indblik i kommunens arbejde og dagligdag, bliver som udgangspunkt slettet efter 2-4 uger. Sletningen sker efter en konkret vurdering, og når der ikke længere er behov for billederne og videoerne.

## Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:

- at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger (indsigtsret)
- at få urigtige oplysninger om dig selv rettet (berigtigelse)
- i helt særlige tilfælde at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer (sletning)
- at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset
- at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger
- at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du kan kontakte os, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.

### Du kan læse mere om dine rettigheder her:

[Gå til datatilsynet.dk og læs mere om de registreredes rettigheder](https://www.datatilsynet.dk/ "Gå til datatilsynet.dk og læs mere om de registreredes rettigheder")

[Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse](https://silkeborg.dk/databeskyttelse "Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse")

## Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver.

 Du kan finde yderligere oplysninger om Silkeborg Kommunes Databeskyttelsesrådgiver via Silkeborg Kommunes hjemmeside:

[Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse](https://silkeborg.dk/databeskyttelse "Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse")

Denne PDF er genereret den  16-07-2026 03.46
