---
title: "Ordblindetesten"
date: "2026-03-18"
created: "2026-03-18"
---

[Hjem](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/)

                    [Skoleafdelingen](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/skoleafdelingen)

                [Ordblindetesten](https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/skoleafdelingen/ordblindetesten)



# Ordblindetesten

Silkeborg Kommune passer godt på dine og dit barns oplysninger.

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig/dit barn. Det gælder både, når vi har oplysningerne fra dig selv og fra andre.

Denne information er alene til din orientering. Du behøver derfor ikke foretage dig noget, og du mister ingen rettigheder ved ikke at læse orienteringen.

## **Silkeborg Kommune er dataansvarlig**

Silkeborg Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine/dit barns oplysninger.

 Silkeborg Kommunes hovedadresse er Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00.

## Formålet med at vi behandler dine/dit barns personoplysninger

Formålet med behandlingen af dine/dit barns personoplysninger er at kunne udføre ordblindetesten.

Ordblindetesten er et redskab til at identificere ordblindhed blandt personer, som viser tegn på ordblindhed. Du/dit barn skal derfor kun testes, hvis du (og evt. dine forældre) ønsker det, og der er mistanke om ordblindhed. Testen skal medvirke til at sikre, at ordblinde personer kan deltage ligeværdigt i skole, uddannelse og arbejdsliv på trods af deres læsevanskeligheder.

Vi behandler derfor dine/dit barns personoplysninger for at udføre den nødvendige sagsbehandling og proces for at opfylde behandlingsformålet.

Vi kan i nogle tilfælde lave en anonymisering af resultatet fra Ordblindetesten samt resultaterne fra en indledende afdækning, som vi efterfølgende i anonymiseret form videregiver til forskningsbrug.

### Hvilke personoplysninger behandler vi om dig/dit barn

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig/dit barn:

- Almindelige personoplysninger som navn, klasse, institutionstilknytning, CPR-nummer og Unilogin
- Følsomme personoplysninger i form af testresultatet af din/dit barns test med Ordblindetesten

### Hvor har vi dine/dit barns personoplysninger fra

Vi har dine/dit barns personoplysninger (navn, klasse, institutionstilknytning, CPR, Unilogin) fra indskrivning og skolegangen på skolen/uddannelsesinstitutionen. Oplysninger ved besvarelse af testen kommer fra dig/dit barn.

### Lovgrundlaget for behandlingen af dine/dit barns personoplysninger

Vi behandler dine/dit barns personoplysninger efter følgende regler:

Almindelige personoplysninger

- Folkeskoleloven § 3b
- § 25 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os. Det fremgår af samtykkeerklæringen, hvordan du trækker dit samtykke tilbage

Følsomme personoplysninger

- Folkeskoleloven § 3b
- § 25 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og artikel 9, stk. 2, litra a. Det fremgår af samtykkeerklæringen, hvordan du trækker dit samtykke tilbage

CPR nummer

- databeskyttelseslovens § 11, stk. 1

### Vi anvender ikke dine/dit barns personoplysninger til automatiske afgørelser

Ved anvendelse af Ordblindetesten sker der en profilering af dig/dit barn som testdeltager i forhold til, om du/dit barn er ordblind eller ej. Der træffes dog ikke nogen automatisk afgørelse om støtte på baggrund af testresultatet.

## Modtagere af dine/dit barns personoplysninger

### Hvem kan vi dele dine/dit barns personoplysninger med?

Vi videregiver kun dine/dit barns personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at varetage kommunens opgaver eller opfylde en pligt.

Data fra Ordblindetesten videregives på personniveau til Børne- og Undervisningsministeriets statistikberedskab hos Styrelsen for It og Læring (STIL).

STIL er dataansvarlig for de videregivne personoplysninger. Personoplysningerne må kun anvendes til statistiske og videnskabelige undersøgelser jf. reglerne i databeskyttelseslovgivningen og Datatilsynets retningslinjer. Det er alene resultatet af den videnskabelige eller statistiske bearbejdning, som bliver anvendt i pseudonymiseret form, hvorefter det ikke vil være muligt for udenforstående at identificere enkeltpersoner.

Oplysningerne må således ikke anvendes som grundlag for konkrete retlige eller faktiske foranstaltninger over for de testede personer eller andre personer

Vi kan herudover videregive dine/dit barns personoplysninger til

 ****

- andre offentlige myndigheder, hvis det er nødvendigt for disse myndigheders opgavevaretagelse.
- Samarbejdspartnere, leverandører
- Rådgivere

 ****

Vi kan også videregive dine/dit barns personoplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter reglerne om aktindsigt, sagsindsigt mv., eller hvis det sker til forskning i form af statistiske eller videnskabelige undersøgelser.

Vi overlader desuden dine/dit barns personoplysninger til de databehandlere, vi anvender til at behandle dine/dit barns personoplysninger. De behandler data i overensstemmelse med de aftaler, vi har indgået med dem, som blandt andet fastlægger, at de kun må behandle personoplysningerne i overensstemmelse med vores instruktioner.

### Vi kan overføre dine/dit barns personoplysninger til tredjelande

Sikker behandling af dine/dit barns personoplysninger er en vigtig del af Silkeborg Kommunes arbejde. Vi overfører som udgangspunkt ikke dine/dit barns personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.

## Opbevaring af dine/dit barns personoplysninger

Silkeborg kommune behandler dine/dit barns oplysninger, så længe du/barnet er indskrevet på en af kommunens skoler/uddannelsesinstitution.

Dine/dit barns personoplysninger opbevares hos Styrelsen for It og Læring (STIL).

Testresultater i den røde kategori ”Ordblind” opbevares livslangt i Ordblindetesten. Hvis du ønsker din testrapport med et testresultat i den røde kategori ”Ordblind” slettet i Ordblindetesten, skal du kontakte os.

Testresultater i den grønne kategori ”Ikke ordblind” slettes automatisk i Ordblindetesten efter 5 år.

Testresultater i den gule kategori ”Usikker fonologisk kodning” slettes automatisk i Ordblindetesten efter 15 år. Det skyldes, at eleven/den studerende/kursisten kun skal udføre én test med Ordblindetesten i sit uddannelsesforløb. Testresultatet følger dermed pågældende gennem uddannelsesforløbet. Dels er testen lavet til at blive anvendt én gang, jf. den faglige vejledning, og dels skal testdeltagere ikke igennem testsituationen flere gange, når de først har fået et resultat.

Ønsker du at få slettet et testresultat i den grønne eller gule kategori i Ordblindetesten før de automatiske slettefrister, skal du kontakte os.

Uafsluttede ordblindetests i Ordblindetesten slettes en gang årligt, hvis de er mere end 6 måneder gamle.

Styrelsen for It og Læring foretager to gange årligt en samkøring med Det Centrale Personregister (CPR) med henblik på, at oplysninger om konstateret ordblindhed slettes, hvis den registrerede er afgået ved døden, og vedkommende ikke forinden har anmodet om sletning af oplysningerne.

Sletning i Ordblindetesten betyder, at ordblindetesten ikke længere er tilgængelig i Ordblindetesten i brugergrænsefladen – det vil sige de oplysninger, som du, din uddannelsesinstitution og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan se. Styrelsen for It og Læring er forpligtet til at aflevere ordblindetests fra Ordblindetesten til Rigsarkivet. En ordblindetest er derfor først endeligt slettet i Ordblindetesten, når den er afleveret til Rigsarkivet.

Indgår en testrapport og resultater fra Ordblindetesten i forbindelse med sagsbehandling hos en anden myndighed, slettes testrapport og resultater fra Ordblindetesten ikke hos den anden myndighed, når den slettes i selve Ordblindetesten.

## Dine/dit barns rettigheder

Du/dit barn har efter databeskyttelsesforordningen ret til:

- at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig/dit barn, og en række yderligere oplysninger (indsigtsret)
- at få urigtige oplysninger om dig/dit barn selv rettet (berigtigelse)
- i helt særlige at få slettet oplysninger om dig/dit barn, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer (sletning)
- at få behandlingen af dine/dit barns personoplysninger begrænset
- at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine/dit barns personoplysninger
- at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine/dit barns personoplysninger på

Du kan kontakte os, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.

Du kan læse mere om dine rettigheder her:

[Gå til datatilsynet.dk og læs mere om de registreredes rettigheder](https://www.datatilsynet.dk/ "Gå til datatilsynet.dk og læs mere om de registreredes rettigheder")

[Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse](https://silkeborg.dk/databeskyttelse "Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse")

## Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine/dit barns personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver.

Du kan finde yderligere oplysninger om Silkeborg Kommunes Databeskyttelsesrådgiver via Silkeborg Kommunes hjemmeside:

[Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse](https://silkeborg.dk/databeskyttelse "Gå til silkeborg.dk/databeskyttelse")

Denne PDF er genereret den  11-06-2026 17.58
