Skip til hoved indholdet
    Hjem Skoleafdelingen Videnshus Dybkær

Videnshus Dybkær

Silkeborg Kommune passer godt på dine/dit barns oplysninger.

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig og dit barn – uanset om du selv har givet os informationen, eller om oplysningerne stammer fra andre.

1. Silkeborg Kommune er dataansvarlig

Silkeborg Kommune er dataansvarlig for dine og dit barns oplysninger.

Dine og dit barns oplysninger vil blive behandlet i Skoleafdelingen i Silkeborg.

Silkeborg Kommunes hovedadresse er Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00.

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine og dit barns personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver.

Du kan finde yderligere oplysninger om Silkeborg Kommunes Databeskyttelsesrådgiver via databeskyttelse.silkeborg.dk:

Gå til databeskyttelse.silkeborg.dk

3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine og dit barns personoplysninger

Formålet med at behandle dine og dit barns personoplysninger er at yde behandling og rådgivning i forhold til dit barn.

Vi behandler derfor dine og dit barns personoplysninger for at udføre den nødvendige sundhedsfaglige behandling og sagsbehandling i relation til dit barn.

Vi behandler desuden oplysningerne for at opnå en effektiv og rationel sagsstyring og for at kunne holde styr på, hvilke sager Silkeborg Kommune har behandlet.

Vi behandler personoplysningerne efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området.

Vores lovhjemmel er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e for så vidt angår almindelige oplysninger. For så vidt angår eventuelle følsomme oplysninger sker behandlingen efter artikel 9, stk. 2, litra f.

Indeholder sagen oplysninger om strafbare forhold er vores behandling baseret på databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.

Har vi oplysninger om dit og dit barns personnummer, sker behandlingen med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

4. Modtagere af dine og dit barns personoplysninger

Vi kan videregive dine og/eller dit barns oplysninger, hvis det følger af loven, hvis du har givet samtykke til det eller, hvis vi har hjemmel til det, fx i GDPR.

Der kan ske videregivelse til:

  • Andre Kommuner
  • Internt i Silkeborg Kommune
  • Andre offentlige myndigheder (eks. sygehus, Klageinstanser, Danmarks Statistik mv.)
  • Privat praktiserende læger

Vi videregiver desuden dine og dit barns oplysninger til databehandlere. Databehandlere betyder i denne sammenhæng, de IT-systemer, vi bruger til at behandle henvendelsen.

5. Opbevaring af oplysninger om dig og dit barn

Oplysninger om dig og dit barn i Silkeborg Kommunes elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Silkeborg Arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

Silkeborg Kommune vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i arkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet.

Den historiske udgave af journalperioden slettes senest 10 år efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.

6. Dine og dit barns rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig og dit barn.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og dit barn, og en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv og dit barn rettet.

Ret til sletning

I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig og dit barn, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine eller dit barns personoplysninger begrænset.

Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Det bemærkes i den sammenhæng, at arkivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine og dit barns personoplysninger.

Du kan læse mere om dine og dit barns rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder:

Gå til datatilsynet.dk og læs mere om de registreredes rettigheder

Du kan også læse mere om dine og dit barns rettigheder på databeskyttelse.silkeborg.dk:

Gå til databeskyttelse.silkeborg.dk

7. Overførsler til usikre tredjelande

Silkeborg Kommune anvender Microsoft 365, når vi behandler din og dit barns sag. Det kan f.eks. være brug af Outlook eller andre Microsoft produkter.

I den forbindelse er vi kontinuerligt opmærksomme på, at iværksætte tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for så vidt muligt at sikre, at beskyttelsesniveauet omkring dine og dit barns personoplysninger er tilstrækkelig højt.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.