Skip til hoved indholdet
    Hjem Teknik- og Miljøafdelingen Digitalisering og geodata

Digitalisering og geodata

Silkeborg Kommune passer godt på dine oplysninger

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os informationen, eller om oplysningerne stammer fra andre.

Du kan have fået denne meddelelse tidligere. Det kan fx være, fordi du har kontakt til flere sektioner i Teknik- og Miljøafdelingen.

Behandlende afdeling, formål, hjemmel

Dine oplysninger vil blive behandlet i Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, Søvej 3, 8600 Silkeborg, tlf. 89 70 10 00.

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne behandle din henvendelse om service fra Silkeborg Kommune. Det kan dreje sig om en eller flere af følgende områder:

  • Udfærdigelse af kort
  • Vejledning i læsning og brug af diverse kort og informationsmaterialer
  • Udlevering af data
  • I forhold til involvering i digitaliseringsprojekter – herunder test af disse
  • Support i brug af hjemmeside og selvbetjeningsløsninger
  • Tilladelse og brug af foto og video – herunder droneoptagelser
  • I forhold til forespørgsler og spørgsmål omkring skelforretninger og andre opmålingsopgaver

Vi behandler personoplysningerne efter Databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) og dansk lov på området.

Vi behandler almindelige personoplysninger om dig, dvs. navn, adresse, cpr.nr. mv. Oplysningerne behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a eller e.

Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1

Tidsrum for opbevaring af personoplysninger i kommunen

Oplysningerne om dig opbevarer vi i den konkrete sag i vores sagsbehandlingssystem. Oplysningerne om dig vil blive slettet i sagsbehandlingssystemet sammen med hele sagen, når vores pligt til opbevaring af sagen udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når sagen er arkiveret har vi ikke længere adgang til oplysningerne.

Modtagere af dine oplysninger

Dine oplysninger indgår i Teknik- og Miljøafdelingens IT-systemer. 

Dine rettigheder, kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder

Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Silkeborg Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder på databeskyttelse.silkeborg.dk, hvor du også kan læse om kommunens databeskyttelsesrådgiver og dine klagemuligheder.

Gå til databeskyttelse.silkeborg.dk

Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Du skal kontakte Teknik- og Miljøafdelingen herom.