Skip til hoved indholdet
    Hjem Teknik- og Miljøafdelingen Plansektionen

Plansektionen

Silkeborg Kommune passer godt på dine oplysninger

Efter databeskyttelsesforordningen skal vi give dig en række oplysninger, når vi behandler oplysninger om dig – uanset om du selv har givet os informationen, eller om oplysningerne stammer fra andre.

Behandlende afdeling, formål, hjemmel

Dine personoplysninger vil blive anvendt af Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling, Søvej 3, 8600 Silkeborg, tlf. 89 70 10 00.

Vi anvender dine personoplysninger for at kunne behandle din sag i plansektionen efter planloven, naturbeskyttelsesloven, byfornyelsesloven, bygningsfredningsloven, campingreglementet eller boligreguleringsloven. Det kan f.eks. dreje sig om følgende:

  • Forespørgsel og/eller forhåndsdialog
  • Udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, herunder høring, jf. planloven
  • Tilladelser og/eller dispensation efter ovennævnte lovgivning
  • Håndhævelse efter ovennævnte lovgivning

Vi anvender dine personoplysningerne efter i Databeskyttelsesforordningens(Forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger)  art. 6, stk. 1, litra c, og eventuelt art. 9, stk. 2, litra a og f, samt efter dansk lovgivning på området.

Vi anvender som udgangspunkt kun almindelige personoplysninger om dig, dvs. navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse. Derudover anvender vi dit CPR-nummer, der er en fortrolig personoplysning. Personoplysningerne i sagen består af oplysninger, som vi indhenter fra offentlige registre som f.eks. BBR og CPR, samt dem du eventuelt selv måtte give til sagen.

Behandling af følsomme personoplysninger, fx helbredsmæssige oplysninger sker kun i det tilfælde, du selv giver os sådanne oplysninger.

Behandling af CPR-oplysninger sker kun med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Tidsrum for opbevaring af personoplysninger i kommunen

Oplysningerne om dig opbevarer vi i den konkrete sag i vores sagsbehandlingssystem.

Når vores pligt til opbevaringen af sagen udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt, vil sagen og dermed dine oplysninger blive slettet fra vores sagsbehandlingssystem, hvor efter Teknik- og Miljøafdelingen ikke længere har adgang til dem.

Videregivelse af dine oplysninger til andre

De personoplysninger, som vi har indhentet om dig, vil som udgangspunkt ikke blive videregivet til andre. Hvis du har sendt indsigelser til en høring, kan dit navn og din adresse blive videregivet til ansøger og eventuel blive offentliggjort på Kommunens lokalplan hjemmeside silkeborg lokalplaner. Ligeledes vil dine personoplysninger blive videregivet til klagemyndigheden, hvis den aktuelle sag måtte blive påklaget.

Dine rettigheder, kommunens databeskyttelsesrådgiver og klagemuligheder

Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Silkeborg Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder på databeskyttelse.silkeborg.dk, hvor du også kan læse om kommunens databeskyttelsesrådgiver og dine klagemuligheder.

Gå til databeskyttelse.silkeborg.dk